Drømmer du om at tabe dig, få markerede muskler eller bare komme i form? Så kan du faktisk lave rigtig mange ting derhjemme, der sparer dig for et fitness abonnement. Her i artiklen får du en række inputs til, hvordan du kan gøre din træning derhjemme sjov og spændende.

Gør brug af dine omgivelser

Særligt hvis du ønsker at komme i bedre form, giver det mening at bruge dine omgivelser flittigt. Du kan for eksempel lave bakkeløb eller bruge den lokale atletikbane, hvis du ønsker at give din løbetræning et pift. Løb eventuelt en tur i området og find nogle gode ressourcer, du kan bruge.

Variér din træning

En af fordelene ved at træne i et fitnesscenter er, at du har rigtig gode muligheder for at variere din træning. Der er mange maskiner og vægte, og det er godt for din krop ikke bare at træne det samme hele tiden. Dine muskler skal udfordres, så du ikke bare kører de samme øvelser igen og igen. Denne tankegang skal du tage med dig, når du træner derhjemme. Twist dine armbøjninger lidt op, så du både tager smalle, normale og brede. Et godt råd er at gå på nettet og så stille og roligt opbygge en øvelsesbank, så du har mulighed for at træne dine muskler på forskellige måder. Samme tankegang kan du i øvrigt have, når du løber. Få lidt variation i landskabet og løb gerne på stigninger. At se nogle andre ting er også godt for din motivation, så du ikke bare løber den samme tur om og om igen.

Planlæg din træning

Du bør altid planlægge din træning minimum en uge ud i fremtiden. Så ved du, hvad du kan se frem til i løbet af ugen. Samtidig er det også en rigtig god måde til at få organiseret din træning, så du kommer hele vejen rundt. Hvis du har en træningsmakker, bør I også få planlagt træningen i god tid, så den passer til Jeres begges uge.

Investér i simple træningsredskaber

Med simple træningsredskaber kan du gøre din hjemmetræning langt sjovere. Træningsredskaber som en stor træningsbold, åbner op for rigtig mange nye øvelser. Du kan for eksempel investere i følgende redskaber. De koster ikke en formue:

  • Træningsbold
  • Træningsmåtte
  • Kettlebells
  • Træningselastikker
  • Håndvægte
  • Ab wheel

Spar penge på træningsredskaber til Singles Day

Hvis du går med drømmene om at gøre din garage eller din kælder til et mindre fitnesscenter, så vil det kræve en investering. For at få mest muligt for pengene kan du blandt andet gå efter de gode tilbud. Dem finder du for eksempel på Singles Day og på Black Friday. Her nedsætter rigtig mange netbutikker og fysiske sportsforretninger priserne på træningstøj og træningsredskaber, og du har derfor mulighed for at gøre en god handel. Inden det bliver Singles Day, skal du have planlagt, hvad du skal ud at investere i. Sørg for at få købt nogle træningsredskaber, der kan hjælpe dig i træningen af forskellige muskelgrupper. Det kan også være en god idé at investere i redskaber, der gør din træning mere komfortabel – for eksempel en træningsmåtte. For at få de bedste tilbud på Singles Day skal du undersøge tilbuddene i de forskellige forretninger.